Ergo og fysioterapi

Visitation

Visitation til fysioterapi og ergoterapi i Solsikken foregår ved at barnets kontaktpædagog eller en terapeut udfylder et visitationsskema, som underskrives af forældrene og Solsikkens leder. Her beskrives kort den problematik, der gør, at man synes, barnet skal undersøges af en terapeut.

Ergoterapi

Den ergoterapeutiske indsats starter altid med en undersøgelse. Denne kan bestå af:

  • Observationer på stuen, legepladsen eller i motorikrummet.
  • Motoriske og sansemotoriske tests.
  • Spørgeskemaer, f.eks. om barnets kommunikative færdigheder, eller reaktioner på sanseindtryk (sanseprofil)

På grundlag af undersøgelsen iværksætter terapeuten den nødvendige indsats. Det kunne være:

  • Træning af motoriske færdigheder, især finmotorik, f.eks. blyantsgreb, koordination.
  • Sanseintegrationsbehandling, f.eks. usikkerhed i forhold til tyngdekraften, udvikling af kropsbevidsthed.
  • Mundmotorisk træning, f.eks. spisning, at kunne placere tungen rigtig for at kunne sige forskellige bogstavlyde.
  • Træning af kognitiv færdigheder, f.eks. hukommelse, bearbejdning af synsindtryk
  • Finde hjælpemidler og andet, der kan kompensere for barnets vanskeligheder, f.eks. kugledyne, specialbestik.
  • Forslag til ændringer i barnets omgivelser, f.eks. øge eller dæmpe lyd- og lysindtryk.
  • Vejledning til forældre og personale, f.eks. hvilke aktiviteter, der gavner barnets udvikling.


Fysioterapi

Den fysioterapeutiske indsats indledes med undersøgelse af barnet, som bl.a. foregår ved:

  • Observationer på stuen, legepladsen eller motorikrummet
  • Motorisk og/eller sansemotorisk udredning - afhængig af hvad der vurderes relevant ud fra barnets motoriske niveau og sansemotoriske adfærd.

Den fysioterapeutiske interventionen tilrettelægges herefter, med afsæt i udredningen og barnets udviklingspotentiale. Dette kunne f.eks. være:

  • Vejledning i tilrettelæggelse af barnets omgivelser, så barnet stimuleres og udfordres mest hensigtsmæssigt.
  • Holdningskorrektion, bl.a. gennem vejledning og indstilling af kropsbårne-, stå- og ganghjælpemidler.
  • Træning af motoriske færdigheder, med særligt fokus på grovmotorik gennem træning af postural kontrol (kroppens systemer til at koordinere balance og bevægelser). Herunder:
  • Muskelstyrke og –udholdenhed -> Trænes bl.a. ved kun give barnet minimal hjælp til, at udføre en given bevægelse, og gradvist øge sværhedsgraden.
  • Sansesystemer -> Ved at stimulere de forskellige sansesystemer bliver hjernen bedre til, at forholde sig til hvordan kroppen befinder sig i omgivelserne. Herved bliver det nemmere at målrette bevægelser hensigtsmæssigt. Dette kunne f.eks være følesansen (ved berøring), muskel-ledsansen (ved tryk og stød fra underlaget), synet eller stillingssansen i det indre øre (ved at blive vendt rundt – f.eks gynge).
  • Adaptive mekanismer -> Evne til at kunne overføre en tillært færdighed/bevægelse til en ny opgave. Dette trænes f.eks. ved at barnet bliver guidet korrekt gennem den nye opgave, enten visuelt, verbalt eller ved at føre barnet gennem bevægelsen.
  • Neuromuskulære synergier -> musklernes samarbejdsevne, herunder spændingsforholdet mellem for- og bagside. Dette kan bl.a. trænes ved, at udfordre overkroppens stabilitet. f.eks. ved at hoppe i trampolin med så lidt støtte som muligt, eller blive trukket/trække sig frem på et rullebræt.
  • Anticipatoriske mekanismer -> motorisk planlægning, hvor barnet trænes i at have en motorisk strategi for, hvordan en opgave skal løses. Dette kan f.eks. trænes ved at kaste og gribe en bold (hvor hårdt, hvor højt, hvor langt), eller klatre, kravle, rulle, svinge, glide og/eller balancere gennem en motorikbane, hvor barnet skal igennem forhindringer.